Trænerkursus om Motivation i DcH Sydthy

Lørdag den 17. februar havde jeg fornøjelsen af at holde trænerkursus om Motivation for de
modige trænerne i DcH Sydthy.

Det var en dejlig, munter og konstruktiv dag med gode diskussioner.

Nedenfor kan du læse, hvad deltagerne tog med sig fra kurset.

Feedback fra deltagerne:

  • Det har været godt for os, at det er gjort klart, at vi selv bærer ansvaret for forandring.
    Vi skal se at den positive anerkendende tilgang er vigtig for at bevare motivationen og
    lysten til det vi laver. Godt at have fået hjælp til at sætte ord på, selvom det for nogle var
    grænseoverskridende.
  • Jeg tror, vi kender hinanden lidt bedre efter i dag. Tak for det.

  • Vi har fået værktøjer til at hjælpe hinanden, og vi har fået værktøjer til at inspirere vores
    hundeførere og anerkende deres fejl.
  • Der er skabt et forum for sparring og mod/ motivation til at prøve nyt.
  • At jeg skal være bedre til at stole på mig selv og bede om hjælp.
  • Rigtigt godt kursus med mange ting, der kan bruges i undervisningen. Tak for det.
  • At være positiv og glad.
  • Har fået nyt værktøj der forhåbentlig kan få mig motiveret til at komme i gang med at
    undervise igen, eller sagt anderledes få lyst til at undervise igen.
  • At vi skal blive bedre til at anerkende hinanden.
  • Anerkende og stille krav til holdene og springe ud i det uventede. Når det hele går ned af
    bakke – huske på hvad de andre trænere mener om mig, og huske at jeg er vigtig for klubben :0)
  • Jeg tager med, at vi skal være mere åbne og bede om hjælp, hvis vi er kørt fast. Variere
    træningen, så den ikke bliver ens, og blive bedre til at anerkende hinanden.
  • Anerkende mere for fejl og anerkende hundefører/ hund mere, og ikke sige ”men”. Lave
    mindre delmål til hundeførere og få dem til at reflektere over deres træning. Tænke mere
    over at give og få, for det giver pote :0)
  • Være mere anerkendende og lære at finde det positive i fejl. Jeg vil prøve at udfordre mig
    selv hver dag i ting, jeg synes er svært. Jeg vil meget gerne lære at blive bedre til at coache
    mine hundeførere.

Fotograf: Sissel Bagge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.